Thailand - fredag den 20. februar 2004

Afslapning i Bang Saphan

Tilbage

Coral Hotel var vores eneste destination ved en østvendt kyst og dermed vores chance for at nyde en solopgang, så min far og jeg havde sat hinanden stævne ved stranden. Det var ikke nogen spektakulær solopgang denne morgen men nok værd at stå op efter.

Morgenmaden kunne ifølge menukortet være continental, american, english og thai, men det viste sig at være en buffet, som indeholdt stort set alt, hvad vi kunne have lyst til - bortset lige fra ost, som man ikke rigtigt får i Thailand.

Ingen gad rigtigt noget i dag, så vi kastede os ned til swimmingpoolen, for at slappe af og bade. Det var rigtigt lækkert - og varmt. Kl. 11:30 havde vi en aftale med hotellets assistent Eric. Med ham fik vi aftalt udflugter, fast morgenmad (så vi kunne betale det samlet ved afrejsen) og den videre tur til Krabi. Det var lige så rart at få dem til at køre os videre, så vi ikke skulle tænke mere over det.

Så manglede vi kun at få booket et hotel i Krabi for en nat. Det ville Eric også gerne hjælpe os med.

Frokosten bestod af lidt sandwich og burgere og efter en lille middagslur, kunne vi overkomme at gå over vejen og ned på stranden, for at bade i havet. Det var utrolig varmt - vel omkring 30 grader - lækkert, men ikke helt klart vand. Som Lasse udtrykte det: der er overskyet under vandet!

Inden aftensmaden samlede vi appetit ved at gå en tur op til Suan Luang Resort, hvor vi hilste på den thailandske kvinde, der ejede stedet. Vi lovede at komme tilbage til hende senere, for at spise. Da vi gik tilbage fra hende, var det blevet mørkt og med kun en enkelt gadelampe hist og her, var det en mørk affære at gå tilbage. Bedre blev det ikke af, at vejens beskaffenhed var dårlig, da asfalten flere steder var forsvundet og havde efterladt dybe huller. Heldigvis havde vi taget en lommelygte med. Den blev der god brug for - om ikke andet, så til at gøre opmærksom på os selv, når der dukkede en bil op.

Flere steder langs vejen var der små skure, hvorfra der kunne købes ting. Der måtte være et kundegrundlag selv herude, hvor der ikke var så mange mennesker.

Tilbage til hotellet. Vi havde reserveret plads til en speciel thailandsk aften med levende musik og specielle retter fra Nordthailand. Det skulle foregå i et lokale over restauranten. Musikken var igang, da vi kom derop men der var ikke andre gæster, så vi valgte et bord så langt væk fra musikken som muligt. Den traditionelle thailandske musik ligger meget langt fra vores opfattelse af musik, så vi ville nok blive lidt trætte af den, inden middagen var overstået. En anden fordel ved pladserne var, at de lå ud til stranden og dermed til en let brise. Vi sad oppe under taget, og der var meget varmt, selv om solen var gået ned.

Menukortet indeholdt en lang række retter og som aperitif fik vi fade ind med 9 små sektioner. I hver sektion lå forskellige ting, f.eks. peanuts, løg, chili og limestykker. Disse ting skulle blandes i et grønt blad, som vi foldede sammen og spiste i en mundfuld. Det gav en eksplosion af smagsoplevelser, når det bitre, det sure, det søde og det stærke ramte smagsløgene på en gang.

Vi sad bænket omkring lave borde og vi sad på gulvet. Heldigvis var vi blevet udstyret med nogle puder, som vi kunne støtte os lidt til. Men helt praktisk var det absolut ikke. Bedre blev det ikke af, at vi havde lært, at man ikke må pege fodsålerne mod thailænderne...

Vi bestilte flere retter og som sædvanlig fik vi meget mere mad ind end vi kunne spise. Det smagte rigtig godt. Indtil videre havde vi ikke fået mad, der var så spicy, at det ikke kunne spises. Vi havde for vane at bestille en stor øl til alle de voksne, for det var en passende mængde (70 cl.) til maden. Men de store øl nåede at blive varm, inden vi var færdige, så vi måtte se i gang med at dele øllene og så bestille af flere omgange. Det var vi jo ikke så meget for...

Efter et overdådigt måltid, trak vi os tilbage til Torben, far og mors hytte til en kop kaffe og en whisky. Så var det nat!